LONDON KALDER, WEMBLEYTID!

Så blev det tid til, måske årets højdepunkt. Allerede tænker du, det er jo Marts måned lige om lidt og der er 9 måneder tilbage af året.

Men, men, men, jeg skal til London for at se Tottenham Hotspur spille mod danskerklubben Huddersfield Town, hvor Jonas Lössl, Zanka og Phillip Billing spiller.

For 4 år siden var jeg afsted med min daværende kæreste, nu kone, som syntes at jeg i fødselsdagsgave skulle have billetter til Tottenham mod Everton. Det var en jævnbyrdig kamp, men endte heldigvis med en 2-0 sejr til hjemmeholdet. Kampen på lørdag er som skrevet Huddersfield, de er oprykkere og har klaret sig forholdvis fornuftigt og holder en placering i ligaen ca i midten.

Kampen skal spille på det legendariske Wembley stadion, en oplevelse jeg skal dele med min bedsteven. En ting vi har talt om at få gjort i flere år og med 10 kampe tilbage i sæsonen, er det ved at være sidste chance for at opleve en kamp på Wembley inden de næste sæson skifter tilbage til deres normal hjemmebane.

Vi har købt opgraderet billetter med adgang til lounge mm. Det bliver awesome!

 

 

 

 

 

Billetter og hotel er arrangeret af travelsense.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *