God tur, skod støvler!

Hjemme igen efter en helt igennem fremragende tur til London.

Afsted fredag morgen kl. 7.20 og retur i Københavns lufthavn kl 22.30 søndag aften. Fodbold, g’n’t, mad og kultur

Og jeg fik fuld valuta for pengene, i Københavns lufthavn blev jeg udvalgt til tilfældig undersøgelse, så min taske blev testet med en narkopind om der var noget på den og selvfølgelig var der intet på den og i Stansted lufthavn reagerede metaldetektoren, så jeg fik æren af, at komme igennem en kropsskanner og efterfølgende blive patted og igen var der intet at komme efter.

Det var start og slutning på turen. Nu det ind i mellem.

Min kammerat Nicolaj og jeg er begge tilhængere af Tottenham og når man tager toget Stansted ind mod London, kommer man igennem den del af London, hvor Tottenham hører til, hvilket vi ikke vidste, så vi faldt at stå af toget på Tottenham Hale station. Tottenhams hjemmebane White Hart Lane er pt. en byggeplads, da man er ved at udvide stadion,så det bliver ca. dobbelt så stort. Og planen er at det skal være klar om ca. 6 måneder, når den nye sæson starter, når de det? Det vides ikke.

Efter at have set på stadion og været en tur i fanshopp

en, hvor der var hele 5 stk. personale tilstede, en kedelig fredag formiddag. Der var 3 personer i butikken inklusiv os. Den sidste var en vagt.

Næste stop var Metrostationen Seven Sisters, hvor vi kunne

tage undergrundsbane til Vauxhall, for at til fods gå til Beefeater Distillery. Kan man lide gin kan det anbefales. Første del foregår ved at du går rundt i et museum, hvor du selv går rundt, på et tidspunkt kommer der en guide, som tager en med ind bag de lukkede døre, hvor vi så karrene de laver gin i. Kun 10.000 L om dagen. Efter det blev vi ført til baren og fik en Gin og tonic. Boom Karla så var vi kørerne.

England var lige som Danmark ramt af “The beast from the east”, så de havde modtaget en god potion sne, og i

London gør man sig ikke i snerydning eller saltning, så det var glat med glat på, jeg var utallige gange ved at ende på r*ven. Selvom jeg inden turen havde købt nye vinterstøvler, desværre havde jeg ikke overvejet at sålen intet greb har. Så det var første og sidste gang jeg køber støvler fra McKINLEY. Hvis ikke det var for

mine støvler, havde vi nok brugt 1 time mindre i transport løbet af dagen og kommet frem til vores hotel før end vi gjorde.

Vi havde via Travelsense bestilt overnatning og billetter til fodboldkampen. Vores hotel endte med at blive Holiday Inn Hotel ved Regents park. Værelset var hverken prangende eller skrabet, der var hvad der skulle være og når man som undertegnet har været vågen siden kl 4.30 og kommet i seng omkring midnat, var alt jeg skulle bruge en adapter til strøm og en seng. Vi fik læsset af og tog ud i nærområdet og fandt en vietnamesisk restaurant og fik et velfortjent måltid.

Lørdag var kampdag. Det havde regnet om natten og det var plusgrader, så London var ikke længere skøjtebane og jeg kunne gå uden at blive Bambi på glat is. Det viser sig, at nærmeste metrostation kører direkte til Wembley. Så i god tid, ud til stadion, for de billetter vi havde købt, gav adgang til Three Lions Lounge før kampen

Fed oplevelse og sidste chance for os, at se Tottenham spille på Wembley inden de rykker hjem.

Resten af tiden gik med at spise, drikke gin og tonic og glo på bygninger.

 

Tak for en god tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *